Bliv fri for gule tænder

 

Gule tænder

- Er du træt af gullige tænder? Læs vores guide og slip af med dine misfarvninger

Gule tænder er et problem for mange, da man ikke finder det attraktivt i forhold til et sæt pæne hvide tænder. Gullige tænder er fuldstændigt harmløst, men det kan påvirke selvtilliden og kan i værste fald mindske tilbøjeligheden til at smile.

Der findes heldigvis masser af måder at blive de gule tænder kvit, men det er vigtigt, at du først får lokaliseret årsagen til de gulbrune misfarvninger.

Årsager til gule misfarvninger

Der findes rigtig mange forskellige årsager til, hvorfor dine tænder bliver misfarvede. Her har vi opremset nogle af de mest almindelige i Danmark:

- Naturlige misfarvninger

Ikke alle mennesker er født med naturligt hvide tænder, og nogle mennesker er bare udstyret med gule tænder fra naturens side. Naturligt gule tænder kan spores ved, at alle tænder er lige gullige. Hvis blot enkelte tænder udviser markante gulligere nuancer, er det ikke naturligt.

- Dårlig mundhygiejne

Denne faktor er den mest normale synder i forbindelse med gule tænder. Børster du ikke dine tænder ordenligt, så vil det resultere i gule tænder – og ikke nok med det, så vil det også forårsage andre ubehagelige tandproblemer.

- Drikkevarer

Dine drikkevaner har en stor indflydelse på dine tænders udseende. Her har ting som sodavand, juice, kaffe, the etc. en negativ indflydelse på dine tænders farve.

- Dårlige vaner

Det viser sig, at dårlige vaner som rygning, skrå, snus og andre nikotinholdige ting har en misfarvende effekt på dine tænder. Her er det særligt nikotinen og tjæren, der sætter sine spor.

- Alder

Det er meget normalt at tænder bliver gulligere med alderen. Dette er ganske naturligt og ikke noget, som du kan hindre som sådan. Tiden sætter sine uomtvistelige tegn, men der er heldigvis løsninger på problemet, når skaden er sket.

- Fødevarer

Fødevarer, der indeholder meget farvestof, kan sagtens gå ind og farve dine tænder gule. Ting som lakrids, bestemte bær og krydderier har særligt vist sig at være store syndere.

Behandling

Der findes masser er forskellige ting du kan gøre for at begrænse misfarvninger på dine tænder. For de første kan du børste tænder to gange om dagen, begrænse kaffe- og teforbrug, bruge tandtråd og mundskyl.

Er skaden allerede sket, er der også ting du kan gøre for at få dit smil tilbage. I den forbindelse kan vi anbefale vores hjemme tandblegning, hvor du får en yderst skånsom behandling og opnår et flot og naturligt resultat. Tandblegningen er ikke skadelig og såfremt du følger instruktionerne, vil du ikke opleve nogle former for skade på dine emalje.